English Dansk Deutsch

Kvalitetspolitik

 

BIRN er med sin produktion, bearbejdning og overfladebehandling af støbegods underleverandør til mange af Europas førende virksomheder.

Det er virksomhedens målsætning at fremstå som en kompetent og kvalitetsbevidst leverandør der leverer kvalitetsprodukter som lever op til kundernes forventninger. Dette gælder overholdelse af krav til materialeegenskaber, dimensionstolerancer, æstetiske forhold og leveringssikkerhed.

Løbende kvalitetsforbedringer skal tilstræbes, og denne målsætning skal indgå som et væsentligt element ved alle beslutninger.

For at nå målene skal følgende punkter opfyldes:

1.
Der skal løbende investeres i en moderne og veludrustet maskinpark samt det i forhold til opgaven bedst tænkelige kontroludstyr.

2.
Medarbejderne skal være fagligt veluddannede og motiverede.

3.
Samarbejdet med vore leverandører skal være snævert og fortroligt for at sikre en løbende kvalitetsforbedring af de leverede varer.

4.
Statistisk processtyring skal anvendes som et aktivt styringsværktøj hvor det er hensigtsmæssigt samt teknisk og økonomisk muligt.

5.
Nye opgaver skal vurderes grundigt for at sikre at de er egnede til vort produktionsudstyr, og at vi har den fornødne kapabilitet.

6.
Ledelsen skal medvirke til at mål og handlingsplaner oprettes, synliggøres og følges.

7.
Der skal være en løbende opfølgning vedr. leveringsevne.

8.
Kvalitetsstyringssystemet skal løbende forbedres og mindst modsvare kravene i TS 16949.


Jens Axel Birn
adm. direktør
 
 
Relaterede filer
ISO/TS 16949