English Dansk Deutsch

Politik og certificeringer

 
Vi har altid stillet store krav til os selv. Det har gjort at vi er blevet over 100 år gamle!

Der er også andre der stiller krav: Kunderne, medarbejderne, naboerne, myndighederne. Det har de altid gjort, men i de senere år er de blevet synligere:

Kunderne kræver at vi ved hjælp af certifikater kan bekræfte at vi er i stand til at overholde de krav og standarder der kræves i almindelighed og inden for branchen i særdeleshed (her tænkes på bl.a. automobilbranchen som er vores største aftager).

Medarbejderne skal gerne finde glæde ved at gå på arbejde, og i det mindste skal de ikke udsættes for farer og gener. Under certificeringen fik vi overblik over hvor der kunne sættes yderligere ind, og ved hjælp af vores samarbejdsudvalg og sikkerhedsrepræsentanter har vi god føling med medarbejdernes arbejdsforhold.

Naboerne har vi tæt på. Da vi flyttede virksomheden ud fra midtbyen i 1964, var der ingen bebyggelse i nærheden. Det er der kommet, for vi ligger et særdeles smukt sted højt over Storåen der slynger sig gennem markerne på vej mod Vesterhavet. Vi har løbende kontakt og et årligt møde med den nærmeste grundejerforening.

Myndighederne holder øje med os. Vi er store og synlige, og det giver et særligt ansvar. Vi har et godt samarbejde med kommunen, amtet og de statslige myndigheder.
 
Relaterede artikler
Relaterede filer