IT


                                                             David Grønborg, Data-teknikker
 

Hvor længe har du været ved BIRN?
Jeg blev ansat som elev i august 2007.

Hvordan kom du til BIRN, og hvad er historien bag dette?
Jeg havde lige tilmeldt mig grundforløbet på datateknikker-uddannelsen, men jeg havde ikke fundet nogen elevplads endnu. Et familiemedlem kendte IT chefen herude, og jeg kontaktede derfor ham, for at høre om de måske kunne bruge en elev, hvilket de heldigvis godt kunne. Efter jeg blev udlært i februar 2013 er jeg blevet fastansat herude som data-teknikker.

Hvilke arbejdsfunktioner har du udført hos BIRN, og hvad er dine arbejdsfunktioner nu?
Jeg står for brugersupport/netværks support herude, hvilket også var en del af min uddannelse og et af de områder som jeg synes er mest spændende. Herudover står jeg også for at sætte alle mobiltelefoner op, vores IP telefoni og diverse andre småopgaver inden for IT og datateknik.

Hvad synes du kendetegner BIRN som en god arbejdsplads?
Der er et meget internationalt miljø herude, hvilket jeg rigtig godt kan li. I mit job kommer jeg rundt og snakker med mange forskellige mennesker hver dag, hvilket jeg synes er rigtig spændende. Hvis man har lyst, er der store udviklings muligheder herude – vi har f.eks. nogle der bliver udstationeret i Kina, hvor vi har et samarbejde med CMI gruppen (China Metal Industry).

Hvis du skulle nævne 3 ting om BIRN for at motivere en ny medarbejder til at søge job hos BIRN, hvad skulle det så være?

  • Man har en masse gode kolleger herude, og der er en meget afslappet og uformel tone imellem os.
  • Det er en meget spændende og fascinerende branche BIRN er i.  
  • Der er et internationalt miljø herude.
Kontakt os
RING
+45 99 10 20 30
Skriv
?