Cirkulær tankegang

BIRN koncernens forretningsmodel bygger på en cirkulær økonomisk tankegang. For os har det længe været sund fornuft at forholde sig til, hvordan vi anvender og forbruger klodens ressourcer. Vi upcycler affaldsmaterialer, genanvender vores egne materialer i lukkede kredsløb og udvikler produkter med lang levetid, der kan genbruges i det uendelige. For netop at kortlægge materiale og affaldsstrømmen udarbejder BIRN løbende livscyklusanalyser.

Fremstilling og forarbejdning af støbejern giver dog også anledning til en række affaldsprodukter. Vores affaldshåndtering har længe været baseret på affaldshierakiet, men med en cirkulær tilgang skal vi være endnu mere bevidste omkring, hvordan vi skaber mere værdi og spilder færre ressourcer. Hvad andre industrier kategoriserer som affald kan være en ressource for os, og omvendt.

Genanvendelse af støbesand

For at sikre en god sandkvalitet udskiftes dagligt to procent af vores støbesand med nyt sand.
Det udskiftede sand ender dog ikke som deponi, men bliver i stedet genanvendt til bygge- og anlægsprojekter.

Læs mere om processen

Fordeling af råvarerforbrug 2021
Fordeling af

Råvareforbrug

Materialesammensætningen i støbejern består både af jomfruelige og genbrugsråvarer. Genanvendte råvarer omfatter skålskrot, bearbejdningsspåner og omgangsjern fra støbeprocessen. De jomfruelige råvarer omfatter råjern og legeringsmaterialer.

Din certificerede partner!

Hos BIRN sætter vi hele tiden nye mål for at anvende ressourcer mere effektivt i vores processer. Dette gør vi blandt andet ved at minimere affald og forbedre vores energieffektivitet.

Læs mere om vores certificeringer

Materialeeffektivitet

I BIRN koncernen arbejder vi kontinuerligt på at optimere værdien af vores biprodukter og affald med fokus på bæredygtighed og værdiskabelse. Eksempelvis tilstræber vi konstant at øge genanvendelsen af biprodukter fra vores aktiviteter, såsom slagge og støbesand, der kan bruges som ressource i andre industrier.

At recirkulere materiale tilbage i produktionen igen reducerer behovet for jomfruelige råmaterialer. Materialer der ikke kan recirkuleres internt, forberedes til biprodukter der sælges og/eller leveres til eksterne aftagere.

Eksempler på recirkuleringer

  • Bearbejdningsspåner fra bearbejdning af støbejern bliver opsamlet, separeret efter legering og recirkuleret tilbage i smelteprocessen
  • 98 % af støbesandet bliver recirkuleret i støberiet
  • Der er monteret magnet separator på rensemaskiner, som optimerer genbrug stålsand i rensemaskiner
  • Omgangsjern bliver sorteret så legeringsmaterialer kan blive genbrugt

Eksempler på nyttiggørelse af overskudsmaterialer

  • Overskudssand fra støberiet bliver genanvendt som sandpude under landbrugs- og industribyggeri og erstatter rene råstoffer fra grusgrav
  • Spildolie og brugt kølesmøremiddel bliver genraffineret til ny olie
33696 T

stålskrot

20 %

af stålskrotbehovet dækkes af dæktrådsbriketter

860x480_Briketter
Pressemeddelelse

Cirkulært projekt giver økonomisk håndsrækning

Et optimeringsprojekt har forøget mængden af såkaldte dæktrådsbriketter i BIRNs smeltejern fra 15 til 25 procent. Foruden at holde materialeomkostningerne nede, så kommer projektet også miljøet til gode; briketterne består nemlig af blandt andet ståltråd fra brugte bildæk, som nu ryger i smelteovnene hos BIRN.

Emissioner og energi

Som en af Nordeuropas største støberikoncerner, og dermed udleder af drivhusgasser, er vi forpligtet til at fortsætte vores arbejde med at reducere emissioner forbundet med vores drift.

 
 
 
Læs mere

Bæredygtighedsrapport - udkast

Bæredygtighedsrapport

Vil du læse mere om vores arbejde med bæredygtighed, cirkulær økonomi og socialt ansvar?
- Hent vores Bæredygtighedsrapport