Vi tager ansvar

Støbegods spiller en afgørende rolle i vores dagligdag. Tænk på det støbejern, der bruges i de køretøjer, der kører varer fra A til B. Eller støbejernet i vindmøllen der genererer vedvarende energi. Støbejern vil i fremtiden fortsat være uundværligt, da det er et stærkt, holdbart og genanvendeligt materiale. Men støbejernsproduktion belaster også klodens ressourcer og bidrager til klimaforandringer. Det skal vi håndtere.

For os handler bæredygtighed om at balancere økonomisk vækst, socialt ansvar og reducere vores negative miljøpåvirkninger. Vi betragter bæredygtighed som en vigtig drivkraft for at sikre vores forretnings fremtidige succes, det langsigtede samarbejde med vores kunder og udviklingen i de samfund, hvori vi opererer. For os er bæredygtig vækst både et ansvar og et krav for vores fortsatte eksistens. Det er ikke blot den rigtige vej at gå. Vores kunder forventer det. Nutidens og fremtidens medarbejdere forventer det.

Som Nordeuropas største støberikoncern har vi et ansvar for at arbejde proaktivt med at reducere de negative miljøpåvirkninger, der er forbundet med vores drift. At gøre dette samtidig med at nå de ambitiøse vækstmål vi har sat op, vil blive en udfordring. Men det er en udfordring, som vi gerne tager op.

ESG - Environment, Social & Governance

BIRN bliver omfattet af det nye EU-direktiv om bæredygtighedsrapportering (Corporate Sustainability Reporting Directive) fra 2026.

Vi er dog allerede i fuld gang med at dokumentere og skabe overblik over, hvordan vi arbejder med bæredygtighed i hele koncernen, og sidste år udgav vi vores første egentlige bæredygtighedsrapport. Det er ikke blot et spørgsmål om at leve op til lovgivningen. Det er i stigende grad et konkurrenceparameter, som kunder og samarbejdspartnere forventer, at vi som leverandører har styr på.

Træer - Shutterstock_Lav
 

Environment
- Miljø

I BIRN ønsker vi at udvise ansvarlighed ved at minimere vores negative indflydelse på natur
og miljø. Det betyder blandt andet, at vi arbejder målrettet på at reducere vores energiforbrug, at øge genanvendelse af både naturressourcer og overskydende varme, og at vi undersøger, hvordan vi kan bidrage positivt til vores omgivelser. 

- Læs mere

_24A1812 web
 

Social
ansvarlighed 

BIRN beskæftiger hundredvis af medarbejdere, som er vores vigtigste ressource. Derfor er sikkerhed,
tryghed og trivsel samt passion og ordentlighed nøgleord i vores tilgang til arbejdet i alle vores
virksomheder. Som en aktiv del af de enkelte lokalsamfund, hvor vores selskaber er placeret, bidrager vi ligeledes positivt til vores nærmiljøer. 

- Læs mere

_24A3980 web
 

Governance
- Selskabsledelse

I BIRN er god og ordentlig virksomhedsledelse fundamentet for gode og sunde forretninger og arbejdspladser. På trods af vores forskelligheder virksomhederne imellem er vi ét hold, og vi organiserer os derfor på en måde, der sikrer synergier på tværs og fælles retningslinjer inden for fx ledelsesprincipper, IT og indkøb. 

- Læs mere

Nyhed

Bæredygtigheds-rapporten er et indledende skridt mod en mere bæredygtig forretningsmodel for hele BIRN Group. 

Læs mere

93 %

stålskrot i vores støbejern

98 %

af sand til kerneproduktion genanvendes

BIRN Koncernen

Vi står sammen om at skabe økonomisk vækst, socialt ansvar og reducere vores negative miljøpåvirkninger.